”Skønt Wang Lung passede markerne med fortvivlet ihærdighed, tørrede de hen og slog revner, og de små hvedespirer, som var kommet så modigt frem ved forårets komme havde belavet sig på at sætte aks, hørte op med at vokse, da de mærkede, at intet tilførtes dem hverken fra jordbunden eller fra himlen,...