”Inger Jensing modtog ham med en så uforbeholden glæde, at han selv blev glad. Han havde gentagne gange i sit liv ønsket godt for denne kvinde og han gentog sine ønsker for sig selv. Som hun stod for ham nu i blomstret sommerkjole med al den ynde i smil og øjne, der var særegen for hende, måtte han...