”Maleren Jes Jacobsen var måske den mest talentfulde af os alle”.

Sådan omtalte J.F. Willumsen sin ven fra akademiårene, Jes Jacobsen (1862-1886). Jacobsen døde som 24-årig, blot to år efter han dimitterede fra Kunstakademiet, og han nåede derfor ikke at udfolde sit potentiale, som vennerne Willumsen og Hammershøi formåede, men han efterlod sig et omfattende værk af stor kvalitet. De seneste år har kunstmuseerne rettet blikket mod kunstnere uden for den vedtagne kanon. Kunstnere, der trods talent ikke har fået plads i kunsthistorien, men hvis liv og œuvrer nu bliver genbesøgt. Således også et relativt ubeskrevet kunstnerblad som Jes Jacobsen.

Monografien udgives ifm. en udstilling på Museum Sønderjylland, som åbner den 13. oktober.