”Du ved slet ingenting?” ”Nej ... du er nødt til at hjælpe mig,” tryglede jeg. Med et ryk tog han fat i min arm og begyndte at slæbe mig med ned ad den grusvej, vi var kommet fra. Hans fingre strammede hårdt og gjorde ondt. Der var ingen tvivl. Han ville bare af med mig. I en fart. Jeg prøvede at kæmpe...