Denne bog forsøger ikke at komme med radikale nyfortolkninger af Kierkegaard, men skriver sig ind i den fortolkningsmæssige blanco check Kierkegaard efterlod sig med sin hemmelige note, som giver muligheder for at anskue hans forfatterskab ud fra flere forskellige perspektiver. Alligevel adskiller perspektivet sig i denne bog fra mange andre bøger om Kierkegaard, idet Kierkegaards egne ord i slutningen af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, hvor han ”afslører” sig selv som forfatter i forhold til pseudonymerne, tages for pålydende i forhold til det samlede pseudonyme forfatterskab. Det betyder, at der mange steder i bogen refereres til dels pseudonymet dels til Kierkegaard som én fortæller. Der er nemlig så ekstremt mange referencer til hans eget liv i den del af forfatterskabet (1843-1846), der her betegnes som fase 1, at det vil være umuligt at ignorere det eller ligefrem omgå det. Som sådan adskiller bogen sig fra andre publikationer om Kierkegaard, idet hans forfatterskab fra Enten – Eller til Stadier paa Livets Vei suppleret af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift anskues som én udviklings-/dannelsesroman med et autokommunikativt selvterapeutisk fokus.